Den udgivet version af artiklen findes her med betalingsmur.

Da Emmilie Joy Hansen var halvvejs i sin bachelor i Geografi og geoinformatik på Københavns Universitet, begyndte snakken blandt hendes medstuderende så småt om kandidater og den videre færd i det akademiske system. Blot at skulle tænke tanken hang hende langt ud af halsen.
– Jeg kunne ikke se meningen ved at skulle bruge længere tid på at sidde foran en computer og læse om teorier. Det gav mig en kæmpe knude i maven, så jeg begyndte langsomt at søge væk fra den akademiske verden, fortæller hun.

26-årige Emmilie Joy Hansen var godt på vej gennem det akademiske system, da hun i stedet vendte sig mod håndværksbranchen. Som bygningssnedker har hun fundet et arbejdsliv med mening og en følelse af at gøre en større forskel – for andre mennesker og for kloden.

– Mest af alt så giver det bare virkelig god mening for mig at bygge folks hjem og være med til at skabe funktioner, de har glæde af hver dag. For mig er det en stor kontrast til min studietid, hvor jeg kunne bruge lang tid på en skriftlig opgave, der blev læst af fire mennesker.

Alligevel en naturlig forlængelse
Emmilie Joy Hansen oplevede stor opbakning fra venner og familie, da hun efter sin bachelor erklærede, at hun ville læse til bygningssnedker efter sommerferien.

– Jeg tror også at det kom lidt bag på nogle, fordi jeg aldrig har været specielt kreativ anlagt eller har brugt timevis på at skabe ting med mine hænder, fortæller hun.

Beslutningen var dog langt fra truffet ud af det blå. I sin tid havde hun valgt at læse Geografi og geoinformatik med et ønske om at blive klogere på, hvordan et mere bæredygtigt samfund kan være vejen gennem klimakrisen, ligesom hun både i sine sabbatår og sideløbende med studiet arbejdede hos Building Green.
Ligeledes var valget om en bygningssnedkeruddannelse også drevet af et ønske om at skubbe byggeriet i en grønnere retning. Hun følte, at den teoretiske forståelse var nogenlunde i orden, men ville gerne have en større forståelse for den praktiske del.
– De bæredygtige processer er langt mere gennemarbejdede og udviklede blandt arkitekter, ingeniører og konstruktører. Jeg vil gerne forstå, hvorfor bæredygtighed ikke er mere forankret i den udførende del af byggebranchen, siger hun.

En god læreplads
Lige nu står hun på vej ind i uddannelsens andet hovedforløb. Hun har allerede fået, hvad hun selv oplever som en ret dyb forståelse for de muligheder og udfordringer i den praktiske del af byggeriet. I sin mester, Anders Mainz, kan hun spejle sin passion for det bæredygtige byggeri. Anders Mainz Aps bygger åndbart gennem biobaserede materialer, ligesom de i alle aspekter forsøger at få kunder, arkitekter og bygherrer til at vælge de grønne alternativer.
– Jeg tror, at det er svært at finde mestre, der forstår mit drive for den grønne omstilling, men jeg har været heldig. Anders er altid åben for en diskussion, vidensdeling eller de spørgsmål, jeg skulle have til bæredygtighed og håndværk, fortæller Emmilie Joy Hansen.

Vil gerne finde sin egen plads i håndværkerbranchen
Emmilie Joy Hansen har ikke haft et sekunds fortrydelse over, at hun trodsede egne fordomme og andres forventninger om den rigtige uddannelsesvej. Alligevel tror hun ikke, at hun som færdigudlært vil plante begge ben i håndværksbranchen, som mange udlærte gør i dag.
Hun drømmer om at koble den teoretiske del af bæredygtighed og den praktiske del af håndværket, så hun med det afsæt kan kigge med de mest løsningsorienterede briller på bæredygtigt byggeri.
– Jeg er i tvivl om, jeg skal arbejde som en svend, sådan som svende arbejder i dag. Men jeg ønsker heller ikke at sidde stille bag en skærm. Jeg håber, jeg kan finde en form for hybrid og sætte de to verdener sammen. Sådan tror jeg, jeg kan gøre en størst forskel.