Hvordan gør byggebranchen en klimaforskel – positivt!?

Mange af de udfordringer, vi ser med miljøbelastningen i dag i byggebranchen, skyldes hverken manglende teknologi, materialer eller viden. Det har, som så mange gange før i historien, at gøre med et afsæt i kultur og vane.
Da jeg for snart 8 år siden startede min virksomhed, var hele udgangspunktet at bygge med biobaserede materialer, at bygge optimalt, og at bygge med bedre kvalitet. Det tog mig 5 år at få efterspørgsel, og det var ærlig talt en lang sej kamp at holde virksomheden ovenvande og ikke give op i manglende forståelse og interesse fra mine kolleger og kunder i branchen. Men i 2021 vendte det nærmest over natten; private kunder begyndte pludselig at kontakte mig direkte for at få bygget biobaseret, og i dag har vi stadig stigende efterspørgsel fra både private- og erhvervskunder. Samtidig bliver vi stadig udfordret på diverse opgaver, der skal løses med biobaseret udgangspunkt, og samtidig leve op til konventionelle krav. Så langt så godt, det kan vi næsten altid løse.

Min rolle som tømrermester og entreprenør har nemlig i mange år også omfattet rådgiver, og gør det stadig. Mange af de projekter, vi får tilsendt, stiler mod et åndbart og biobaseret byggeri, men tilgangen fra rådgiverne bag dem har alt for ofte ikke taget udgangspunkt i sund fornuft med de simple principper, vi bygger efter. Det er næsten altid meget tydeligt, at udgangspunktet er bygningsreglementet, og at der derfra sammensættes konstruktioner, som i teorien lever op til krav og standarder, men problemet er bare, at teori og praksis ikke er tro og loyale følgesvende. Derfor ender vi tit med at lave tilsendte projekter helt eller delvist om, til stor frustration og økonomisk belastning for bygherre – eller i værste tilfælde takke nej til en opgave eller et udbud.

Og det er ærgerligt, fordi det behøver ikke være sådan!


Som udførende henholdsvis tømrer/entrepriseleder/tømrermester/entreprenør i mere end 2 årtier har jeg 100vis af gange stået med tegninger, der ikke har været logiske og/eller bygbare. Det giver egentlig meget god mening, for hvor mange rådgivere har erfaring med det praktiske? Til gengæld synes jeg ikke, det giver den store mening, at det bliver ved med at være sådan!? Om man bygger konventionelt eller biobaseret, som vi gør, er det svært altid at være endestation uden indflydelse, når der igen og igen sker fejl, og byggerier igen og igen bliver forsinkede og fordyrede, inden man kommer i mål.

Vores seneste større projekt har fra fødslen været med udgangspunkt i missionen om nedbringelse af CO2/m2 til en konkurrencedygtig økonomi. Ligeledes fra fødslen blev det besluttet, at vi skulle danne en gruppe af mennesker, der omfattede bygherre, ingeniører, arkitekter og udførende, hvor alle med lige stort mandat og i fællesskab skulle bidrage til udviklingen af et helstøbt og nyskabende resultat. Fremgangsmåden var enkel; vi satte nogle dogmer op, og beslutninger blev taget i åben dialog, og alle var inde over alle beslutninger. Alle blev tilgodeset ift. deres ekspertise, og kompromiser blev indgået med det fælles vigtige mål (CO2/Økonomi), både for os og forhåbentlig branchen mere generelt. Det er yderst overraskende, så stor effekt denne tilgang har haft, og så igen alligevel ikke, for det er jo på sin vis også indlysende. Alle tænker på – og tjener hinanden – samt ofrer sig rundt om bordet for det fælles bedste.

Der er mange paralleller, man kan drage fra andre brancher, herunder holdsport, men hver branche har sin egen kultur. Og byggebranchen har altid været konservativ og nogle gange direkte modvillig ift. innovation og udvikling. De seneste årtier har vi set mange nye innovative tiltag inden for f.eks. materialer, og nu kommer den stigende interesse til efterhånden også at omfatte byggeprincipper. Byggebranchen er jo nok blandt de allerældste brancher i historien, og vi kan derfor sagtens være historiske og konservative i vores tilgang – hvis vi tør bygge videre på den grundlæggende praksis bag, og ikke kun de nye teoretiske formler. Min inspiration har altid været de gamle danske kirker, som har stået i tusind år, og som med vedligehold ingenting fejler. De er bygget af, med og til en placering i naturen, med et miljø omkring, der har ændret sig et utal af gange, men altid med plads til mennesker indenfor. Så det spændende i mine øjne er jo netop at bygge en bro mellem disse byggerier med de moderne krav til energi og komfort samt til mennesker, der opholder sig i dem, uden at gå på kompromis med vores klima. Og det er muligt! Alle de projekter, vi laver, indeholder præaccepterede løsninger og lever op til indeklima, brand, fugt osv., plus giver et væsentligt lavere aftryk. Og vi vil gerne lære fra os, men det er egentlig ikke vores spidskompetence at skulle agere rådgivere; vi vil meget hellere bygge, og vi vil meget hellere bygge noget, vi kan være stolte af, både rent fagligt og ift. det ansvar, vi gerne vil stå på mål for med det, vi laver.

Derfor vil vi gerne gøre opmærksom på kultur og vane i byggebranchen!


Vi skal alle sammen tage et ansvar, vi skal alle sammen gøre det bedre, og vi skal alle sammen ændre vores vaner og præge vores kultur. Det skal jeg bestemt også, og på alle måder. Ingen af os går fri. Den gode nyhed er, at ift. byggebranchen er alle løsningerne tilgængelige allerede nu. Vi kan pt. komme under 2,5 kg/co2/m2 med tilgængelige hyldevarer, en innovativ tilgang, og til konkurrencedygtig økonomi, hvis vi løfter opgaven i fællesskab og beslutter os for at se hinanden som ligeværdige spillere med forskellige roller, der kæmper sammen for at vinde kampen. Vi kan ikke alle sammen score mål som Ronaldo, men Ronaldo er nok heller ikke god på mål, så derfor vil det altid være vigtigt, at vi har forskellige roller; vi skal bare øve os i at tale samme sprog, og vi skal hjælpe hinanden til at bryde de dårlige vaner og ændre vores kultur.

Skrevet af Anders Mainz, ejerleder, Anders Mainz ApS i forbindelse med konferencen Biobaserede Byggematerialer den 21. & 22. august 2024
Hvordan gør byggebranchen en klimaforskel – positivt!?

Hvordan gør byggebranchen en klimaforskel – positivt!?

Mange af de udfordringer, vi ser med miljøbelastningen i dag i byggebranchen, skyldes hverken manglende teknologi, materialer eller viden. Det har, som så mange gange før i historien, at gøre med et afsæt i kultur og vane.
Da jeg for snart 8 år siden startede min virksomhed, var hele udgangspunktet at bygge med biobaserede materialer, at bygge optimalt, og at bygge med bedre kvalitet. Det tog mig 5 år at få efterspørgsel, og det var ærlig talt en lang sej kamp at holde virksomheden ovenvande og ikke give op i manglende forståelse og interesse fra mine kolleger og kunder i branchen. Men i 2021 vendte det nærmest over natten; private kunder begyndte pludselig at kontakte mig direkte for at få bygget biobaseret, og i dag har vi stadig stigende efterspørgsel fra både private- og erhvervskunder. Samtidig bliver vi stadig udfordret på diverse opgaver, der skal løses med biobaseret udgangspunkt, og samtidig leve op til konventionelle krav. Så langt så godt, det kan vi næsten altid løse.

Min rolle som tømrermester og entreprenør har nemlig i mange år også omfattet rådgiver, og gør det stadig. Mange af de projekter, vi får tilsendt, stiler mod et åndbart og biobaseret byggeri, men tilgangen fra rådgiverne bag dem har alt for ofte ikke taget udgangspunkt i sund fornuft med de simple principper, vi bygger efter. Det er næsten altid meget tydeligt, at udgangspunktet er bygningsreglementet, og at der derfra sammensættes konstruktioner, som i teorien lever op til krav og standarder, men problemet er bare, at teori og praksis ikke er tro og loyale følgesvende. Derfor ender vi tit med at lave tilsendte projekter helt eller delvist om, til stor frustration og økonomisk belastning for bygherre – eller i værste tilfælde takke nej til en opgave eller et udbud.

Og det er ærgerligt, fordi det behøver ikke være sådan!


Som udførende henholdsvis tømrer/entrepriseleder/tømrermester/entreprenør i mere end 2 årtier har jeg 100vis af gange stået med tegninger, der ikke har været logiske og/eller bygbare. Det giver egentlig meget god mening, for hvor mange rådgivere har erfaring med det praktiske? Til gengæld synes jeg ikke, det giver den store mening, at det bliver ved med at være sådan!? Om man bygger konventionelt eller biobaseret, som vi gør, er det svært altid at være endestation uden indflydelse, når der igen og igen sker fejl, og byggerier igen og igen bliver forsinkede og fordyrede, inden man kommer i mål.

Vores seneste større projekt har fra fødslen været med udgangspunkt i missionen om nedbringelse af CO2/m2 til en konkurrencedygtig økonomi. Ligeledes fra fødslen blev det besluttet, at vi skulle danne en gruppe af mennesker, der omfattede bygherre, ingeniører, arkitekter og udførende, hvor alle med lige stort mandat og i fællesskab skulle bidrage til udviklingen af et helstøbt og nyskabende resultat. Fremgangsmåden var enkel; vi satte nogle dogmer op, og beslutninger blev taget i åben dialog, og alle var inde over alle beslutninger. Alle blev tilgodeset ift. deres ekspertise, og kompromiser blev indgået med det fælles vigtige mål (CO2/Økonomi), både for os og forhåbentlig branchen mere generelt. Det er yderst overraskende, så stor effekt denne tilgang har haft, og så igen alligevel ikke, for det er jo på sin vis også indlysende. Alle tænker på – og tjener hinanden – samt ofrer sig rundt om bordet for det fælles bedste.

Der er mange paralleller, man kan drage fra andre brancher, herunder holdsport, men hver branche har sin egen kultur. Og byggebranchen har altid været konservativ og nogle gange direkte modvillig ift. innovation og udvikling. De seneste årtier har vi set mange nye innovative tiltag inden for f.eks. materialer, og nu kommer den stigende interesse til efterhånden også at omfatte byggeprincipper. Byggebranchen er jo nok blandt de allerældste brancher i historien, og vi kan derfor sagtens være historiske og konservative i vores tilgang – hvis vi tør bygge videre på den grundlæggende praksis bag, og ikke kun de nye teoretiske formler. Min inspiration har altid været de gamle danske kirker, som har stået i tusind år, og som med vedligehold ingenting fejler. De er bygget af, med og til en placering i naturen, med et miljø omkring, der har ændret sig et utal af gange, men altid med plads til mennesker indenfor. Så det spændende i mine øjne er jo netop at bygge en bro mellem disse byggerier med de moderne krav til energi og komfort samt til mennesker, der opholder sig i dem, uden at gå på kompromis med vores klima. Og det er muligt! Alle de projekter, vi laver, indeholder præaccepterede løsninger og lever op til indeklima, brand, fugt osv., plus giver et væsentligt lavere aftryk. Og vi vil gerne lære fra os, men det er egentlig ikke vores spidskompetence at skulle agere rådgivere; vi vil meget hellere bygge, og vi vil meget hellere bygge noget, vi kan være stolte af, både rent fagligt og ift. det ansvar, vi gerne vil stå på mål for med det, vi laver.

Derfor vil vi gerne gøre opmærksom på kultur og vane i byggebranchen!


Vi skal alle sammen tage et ansvar, vi skal alle sammen gøre det bedre, og vi skal alle sammen ændre vores vaner og præge vores kultur. Det skal jeg bestemt også, og på alle måder. Ingen af os går fri. Den gode nyhed er, at ift. byggebranchen er alle løsningerne tilgængelige allerede nu. Vi kan pt. komme under 2,5 kg/co2/m2 med tilgængelige hyldevarer, en innovativ tilgang, og til konkurrencedygtig økonomi, hvis vi løfter opgaven i fællesskab og beslutter os for at se hinanden som ligeværdige spillere med forskellige roller, der kæmper sammen for at vinde kampen. Vi kan ikke alle sammen score mål som Ronaldo, men Ronaldo er nok heller ikke god på mål, så derfor vil det altid være vigtigt, at vi har forskellige roller; vi skal bare øve os i at tale samme sprog, og vi skal hjælpe hinanden til at bryde de dårlige vaner og ændre vores kultur.

Skrevet af Anders Mainz, ejerleder, Anders Mainz ApS i forbindelse med konferencen Biobaserede Byggematerialer den 21. & 22. august 2024